af Ida Bomholt Dyrholm Jacobsen, biolog. Vidste du, at der er kødædende planter på Amager Fælled? Nej, det skulle man måske ikke tro, men den er god nok. Blærerod, en af Danmarks tre vilde kødædende planter, findes på Amager Fælled og oveni købet også i vores fold. Der findes fire arter af blærerod i Danmark …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, Biolog. Vidste du, at fasanen ikke hører til i Danmark? Fasaner stammer fra Asien, og blev indført i 1500-tallet som jagtfugl. Helt tilbage fra denne tid har man udruget og udsat mange tusind fasaner hvert år – der lå bl.a. et fasaneri på Frederiksberg, deraf Nordre og Søndre Fasanvej! Der bliver stadig …

Læs mere

af Ida Bomholt Dyrholm Jacobsen, biolog. Ville du måske kalde det her siv? Så er du langt fra alene. Det er der nemlig mange som gør, men planten hedder faktisk tagrør, og hører til i græsfamilien, og ikke i sivfamilien. Tagrør vokser på fugtige og våde områder, hvor der er meget næring, og den breder …

Læs mere

af Nikolaj H. Correll, biolog.  Ridder-gøgeurten er ikke den eneste orkidé i nordfolden. Den lille uanseelige orkidé ved navn ægbladet fliglæbe er også fundet – og endda i tusindvis. I modsætning til mange andre orkidéer har den ikke store farverige blomster, men lever en anonym tilværelse med sine små grønne blomster. Det gør den dog ikke …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, biolog & Nikolaj H. Correll, biolog.  Foderbrættets store skræk! Spurvehøgen er nemlig ekspert i at fange andre fugle. Ca. 98% af dens føde består af småfugle som spurve og drosselfugle, og selvom den ikke er større end en due, kan den sagtens finde på at tage sådan én også. Når den er på jagt, …

Læs mere

af Nikolaj H. Correll, biolog.  Følfod er en rigtig forårsbebuder. Den begynder at blomstre allerede i starten af marts og fortsætter til slutningen af april. Og så er den lidt af en Rasmus-modsat. Til forskel fra de fleste andre planter så starter den nemlig med at blomstre, og først senere på sommeren kommer dens blade …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, biolog.  Der er flere måder at modne eller mørne kød på. Vi har tidligere fortalt om krogmodning (kaldes også for tørmodnet eller velhængt kød), som er langt det mest kvalitetsbevidste valg – men også det dyreste og mest langtrukne. Så kan kødet vådmodne, og kød kan modnes mekanisk. Hvorfor skal kød modnes? …

Læs mere

af Mads Sorento, Landskabsarkitekt.  Ved slagtning af en ko udleveres også koens ben og knogler. Men hvordan får man lige noget ud af de mange kilo ben? Man kan blandt andet bruge dem til at lave en fantastisk fond. Tag knoglerne, gerne med restkødet, og put dem i en gryde sammen med nogle forskellige grøntsager …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, biolog.  Her i KKGL har vi gennem sæsonen slået en del på tromme for konceptet krogmodning, og de aktive medlemmer har måttet vente en hel måned fra slagtning, til de fik deres kød. Men hvad vil det egentligt sige at krogmodne kød? Friskslagtet kød er naturligvis spiseligt, men hvis man vil have …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, biolog.  Lad os være ærlige: Indmad er et (kun ganske lidt) kønnere ord for et dyrs indvolde. Man kan ikke skjule indmadens karakteristik – det ser heftigt ud, smager kraftigt, kræver kyndig tilberedning og er i det hele taget en udfordring for både kok og køkkenskriver. Der er utroligt langt fra en …

Læs mere