Tilbage til Dyr og natur

Helårsgræsning

Formål

Formålet med helårsgræsning er at opretholde og styrke den rige natur på Amager Fælled med en variation af levesteder for områdets mange arter af planter og dyr. Dette gøres ved at prøve at efterligne et græsningsøkosystem, som det ville se ud fra naturens hånd.

Hvad betyder helårsgræsning for naturen?

De planter og dyr, som findes i vores natur, er evolutionært udviklet i samspil med store græssende dyr gennem millioner af år. I et naturligt økosystem vil dyrene gå ude og leve af naturen året rundt, og antallet af dyr vil være begrænset af fødemængden om vinteren.

Ved helårsgræsning vil dyrene vænne sig til at spise varieret afhængig af årstiderne. Om vinteren vil græsningstrykket være hårdt, og dyrene vil gå til buske og stive græsser. Dermed vil dyrene hjælpe med at holde området som et lysåbent busksteppelandskab, hvor buske og træer er formet af dyrene.

Dyrenes tilstedeværelse året rundt hjælper også med til at forhindre, at enkelte arter kan overtage et område og dominere det. På Amager Fælled vil det typisk være bjerg-rørhvene og hvidtjørn, som har en ulige konkurrencefordel ved sommergræsning, da kvæg nødigt spiser dem om sommeren.

Da græsset ikke gror om vinteren, vil græsningstrykket være tilpasset, således at vegetationen er græsset i bund i slutningen af april. Det giver lys og plads til, at nye planter kan spire frem, når vækstsæsonen starter. Om sommeren vil græsningstrykket være så lavt, at vegetationen får mulighed for at blomstre rigt, bl.a. til glæde for insekterne på Amager Fælled.

Tilstedeværelsen af dyrene sikrer også, at der året rundt er friske ekskrementer til gavn for biller og andre gødningstilknyttede insekter, der er vigtige fødeemner for mange fuglearter og andre insektædende dyr.

Hvad gør vi, hvis der mangler føde på arealerne?

I tilfælde af at dyrene formår at spise helt op i alle fire folde, skal de rykkes til et ugræsset areal på Amager Fælled. De må aldrig tilskudsfodres, da det bl.a. får dyrene til at spise mindre varieret, og det er kontraproduktivt i forhold til formålet med helårsgræsningen.

Såfremt dyrene taber sig for meget pga. ringe udnyttelser af vintervegetationen, skal der foretages slagtning. Der er gemt reservemidler til, at et eller alle dyr kan blive hentet og slagtet på et vilkårligt tidspunkt.

Hvorfor ikke fodre om vinteren?

Når dyrene udelukkende lever af vegetationen på arealet året rundt, så skaber det en varieret græsning, hvor dyrene spiser meget forskelligt året rundt. F.eks. vil dyrene spise stive græsser og bark om vinteren, mens de primært vil holde sig til den mere saftige vegetation om sommeren.

At kunne leve af vegetationen året rundt kræver, at dyrene kender arealet og ved, hvor den rette føde findes på den rette årstid. Tilskudsfodrer man om vinteren, vil denne tilvænning til arealet blive brudt. Tilskudsfodring svarer til sommerføde, og hvis dyrene får dette om vinteren, så vil de spise tilsvarende mindre af vintervegetationen. Tilskudsfodring resulterer også i, at dyrene ikke længere skal arbejde for at finde føden, da den blive serveret. Derved undergraver vi samtidig også hele formålet med helårsgræsning, nemlig at få dyrene til at udvise naturlig adfærd, når de skal søge efter føde om vinter.

Hvad gør vi, når det bliver frostvejr?

Kvæg kan uden problemer dække deres vandbehov ved at spise sne. De har endda bedre af at spise sne, end at drikke koldt vand, da sneen når at blive varmet op, før den når maven. Det er vigtigt at holde øje med snedækket. En længere periode med skiftevis tøvejr og frost kan gøre snedækket hårdt. Det kan begrænse kvægets muligheder for at få fat i græs og spise sne.

I tilfælde af barfrostperioder er det vigtigt at holde øje med, om dyrene formår at holde vandhullerne isfri. Hvis vandhullerne fryser helt til, og der ikke ligger sne, skal vi have en løsning med frostfrit vand. Hvis det ikke er muligt at skaffe frostfrit vand, må vi slagte dyrene før tid.

What’s in it for me?

Med en helårsandel kan der være mindre fordele og ulemper i forhold til sommerandelshaverne.

Som indehaver af en helårsandel skal man føre tilsyn minimum 6 dage i vinterperioden i modsætning til sommerandelshaverne, der kun skal på tilsyn 3 dage i sommerperioden. Det kan både være en fordel eller ulempe afhængig af, hvor glad man er for at gå tur på fælleden i al slags vejr. Helårsandelshaverne slipper for tilsyn i sommerperioden.

En ulempe er, at der er risiko for, at dyrene skal slagtes om vinteren, hvor de typisk vil have tabt sig en smule. Behov for vinterslagtning kan opstå, hvis det viser sig, at dyrene ikke kan klare sig på vinterkost, eller hvis vi har en længere periode med barfrost, hvor dyrene ikke har mulighed for få vand eller sne.

En af fordelene er, at helårsdyrene får to vækstsæsoner efter indkøb, og vil derfor have en større tilvækst pr. krone end sommerdyrene, som kun får lov at vokse en enkelt sæson efter indkøb.

Den helt store fordel med helårsandel er glæden ved at se dyrene gå på Amager Fælled året rundt og vide, at man hjælper med at gøre en stor indsats for naturen på Amager Fælled.

Hvordan foregår tilsynet?

Helårsperioden løber fra uge 47 i 2018 – uge 17 i 2019 (19. november – 28. april). Det betyder 23 uger med helårstilsyn.

Med tre helårsdyr giver det 24 helårsmedlemmer, som skal deles om tilsynet. Det giver 6 tilsynsdage pr. medlem plus 17 dage i overskud, som skal fordeles ud til dem, som gerne tager en dag ekstra.

Under helårstilsynet kører vi ikke med tilsynsuger, men fordeler blot tilsynet efter først til mølle. Vi laver en doodle, hvor folk kan melde ind på de dage, som de ønsker. Det kan varmt anbefales at vælge sine dage nogenlunde sammenhængende, da et tilsyn er meget nemmere, hvis man også tilså dyrene dagen før. Det giver kendskab til, hvor dyrene normalt befinder sig på bestemte tidspunkter, ligesom det gør det lettere for tilsynshavende at opdage problemer eller afvigende adfærd.

Hvordan opgør vi kødregnskabet?

Der vil være et selvstændigt helårsregnskab, som kører parallelt med sommerregnskabet. Helårsdyr går på arealet i halvandet år og slagtes samtidig med de andre i efteråret.

Eksempel:
Der går 16 dyr på arealet i sommeren 2018. 13 dyr slagtes efterår 2018. 3 dyr går vinteren over. (kaldet H18-dyrene, hvor H står for helårs og 18 henviser til indkøbsåret).

Til foråret 2019 indkøbes 13 nye dyr (10 S19-dyr og 3 H19-dyr). Dermed går 16 dyr i sommeren 2019 (10 S19 + 3 H19 + 3 H18).

Til efteråret 2019 slagtes 13 dyr (10 S19 + 3 H18) og de 3 H19 får lov til at gå vinteren over til foråret 2020, hvor 13 nye dyr kommer på arealet.

Der gælder de samme regler for helårsandelene som for sommerandelene i forhold til afståelse af andele. Dvs. du skal selv sørge for at finde en til at overtage din andel, hvis du vil ud, og bestyrelsen skal godkende det, jf. vedtægtens § 3, stk. G og H.

Hvis et eller flere af helårsdyrene skal slagtes før tid pga. vinterforhold (f.eks. for ringe udnyttelse af vintervegetationen eller mangel på frostfrit vand) vil helårsmedlemmerne vil blive tilbudt de andele, der bliver slagtet før tid. Hvis flere eller færre end 8 medlemmer melder sig til at aftage kødet, vil der blive trukket lod. Regningen for tidlig slagtning bliver en del af det samlede helårsregnskab der opgøres, når det sidste helårsdyr for den givne årgang er slagtet.

Hvis et dyr dør eller skal nødslagtes før tid pga. sygdom, så betaler driftsregnskabet efter samme princip, som benyttes i forbindelse med sommerdyrene.

Ved helårsandele forpligter man sig til medlemsskab i to år, med mindre man overdrager sin andel i løbet af første sæson.

Helårsandele og sommerandele holdes adskilt ved kødudlevering.

Yderligere info om helårsgræsning

Du kan læse mere om helårsgræsning her på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/media/145892/faktaark-om-helaarsgraesning-som-driftsgren.pdf

Permanent link til denne artikel: http://kkgl.dk/dyr-og-natur/helaarsgraesning/