Skægmejsen

af Mads Sorento – Landskabsarkitekt MDL. 

Skægmejsen er blot 11 cm lang med et vingefang på omkring 15 cm. Den lille fugl kendes på dens kanelbrune fjer og dens lange hale. Hannen har dog en sort skægstribe ned fra øjnene. Deraf navnet skægmejse.

Om sommeren lever skægmejsen næsten udelukkende af insekter, som den fanger i rørskoven. Om vinteren lever den derimod af frø fra tagrørene. Da frøene er sværere at fordøje end insekter, ændrer skægmejsens mave karakter om efteråret. Den bliver mere muskuløs, så den kan formale frøene. Ligeledes æder den småsten og stykker af sneglehuse, som bidrager til at formale frøene i kråsen.

Har du set et underligt dyr ude på Amager Fælled? Vil du gerne vide mere om den der pæne plante, du har kigget nærmere på? Så tag et billede, og send det til info@kkgl.dk, så bliver det måske næste uges NATURligvis! Husk, du også kan finde os på Facebook og Instagram, #kkgldk.

Permanent link til denne artikel: http://kkgl.dk/2015/09/skaegmejsen/