af Mads Sorento, Landskabsarkitekt.
Vilde brombær vokser typisk i skovbryn og krat på frugtbar lerbund og hvor der er lys – f.eks. i egeskove og skovlysninger, eller i mindre velplejede parker og villahaver.
Der findes næsten 400 arter brombær, hvoraf de 100 findes i Danmark. Teknisk set er brombærret ikke et bær, men en sammensat frugt – altså en masse små stenfrugter med frugtkød og ét frø, der sidder sammen og danner den struktur, vi kalder brombærret. Nogle irriteres over frøene i de sammensatte stenfrugter, men det er en billig pris for den intense smag. Brombær modnes i løbet af sensommeren – bærrene skal være helt sorte før de er spiselige. Brombær kan f.eks. bruges til marmelader, i kager og desserter, hvor de tilføjer en krydret, syrlig smagsnuance.
Brombærbusken er meget stikkende og sammenfiltret, og danner ofte uigennemtrængelige krat – selv på undersiden af bladene er der torne. Planten kan sende lange, rankede, næsten pigtråds-lignende skud afsted, der kan vikle sig ind i trækroner, hegn etc., og som også kan bore sig ned i jorden og danne nye rødder. Dette gør planten til en plage for gartneren, men et godt skjulested for dyrelivet. Smådyr som fugle og mus bygger reder i brombærkrattet, og de fleste dyr, selv ræve og grævlinger, spiser bærrene som en velkommen efterårssnack. Hjorte og andre planteædere er glade for brombærbladene. Disse blade er rige på antioxidanter og garvesyre, og udtræk heraf har derfor traditionelt været brugt mod infektioner i munden, og som middel mod diarré.
Har du set et underligt dyr ude på Amager Fælled? Vil du gerne vide mere om den der pæne plante, du har kigget nærmere på? Så tag et billede, og send det til info@kkgl.dk, så bliver det måske næste uges NATURligvis! Husk, du også kan finde os på Facebook og Instagram, #kkgldk.
