50 lyttelystne amagerkanere og københavnere deltog søndag den 22. maj i København Kogræsserlaugs velkomstarrangement på Amager Fælled.
Her fortalte bestyrelsen om foreningens virke og formål samt kviernes mange fordele som naturplejere. Amager Vest Lokaludvalg havde sponsoreret kaffe og pandekager til alle, hvilket så ud til, at blive nydt af både store og små.
Kvierne selv var ikke synderlig begejstret og holdt sig mest for sig selv i den modsatte ende af folden, hvor de gnaskede løs ude i søen med vand op til over klovene. De kiggede dog interesseret når folk nærmede sig, så måske de nød selskabet, selvom det var på afstand.
Vi håber meget, at alle som deltog blev klogere på vores forening, og hvorfor det er godt for både naturen, dyrene og byboerne, at vi har mulighed for at have kvæg græssende på Amager Fælled.
Herunder kan man se lidt billeder fra dagen (klik på billederne for at se dem i stort format).