NATURligvis er et koncept, hvor vi forsøger at formidle om dyr og natur fra Amager Fælled på en let og fordøjelig måde.
af Marie Aggerbeck, biolog. Køerne er sendt til slagtning, vi har vinterlukket folden, og nu ser NATURligvis derfor nærmere på, hvordan en slagtning egentlig foregår. Det er muligt at slagte kreaturer direkte i folden, men det er nemmere og mindre stressende for både dyr, slagter og forbipasserende, at det foregår i et slagterrum. Dyrene skal …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/11/fra-ko-til-koed/
af Mads Sorento, Landskabsarkitekt. Vilde brombær vokser typisk i skovbryn og krat på frugtbar lerbund og hvor der er lys – f.eks. i egeskove og skovlysninger, eller i mindre velplejede parker og villahaver. Der findes næsten 400 arter brombær, hvoraf de 100 findes i Danmark. Teknisk set er brombærret ikke et bær, men en sammensat …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/10/vilde-brombaer/
af Marie Aggerbeck, biolog. Denne hoppende fyr er en af grundene til at vi overhovedet har køerne på Amager Fælled. Den spidssnudede frø er en fredet art, der er gået voldsomt tilbage de sidste 15 år. I dag er den en såkaldt bilag IV-art, og det betyder at ejeren af det areal arten findes eller …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/10/spidssnudet-froe/
af Mads Sorento – Landskabsarkitekt MDL. Skægmejsen er blot 11 cm lang med et vingefang på omkring 15 cm. Den lille fugl kendes på dens kanelbrune fjer og dens lange hale. Hannen har dog en sort skægstribe ned fra øjnene. Deraf navnet skægmejse. Om sommeren lever skægmejsen næsten udelukkende af insekter, som den fanger i rørskoven. …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/09/skaegmejsen/
af Mads Sorento, Landskabsarkitekt MDL. Horse-Tidsel er en 2-årig urt, hvis blomster bestøves af insekter, især bier, og hvis frø spredes af vinden. Horse-Tidsel lever i lysåbne arealer, hvor der er tør til middelfugtig kvælstofrig bund. Det kan være på rydninger, langs veje, på brakmarker, græsmarker, ruderater etc. Horse-Tidsel blomstrer juli-september, og de meget tornede, afblomstrede planter er …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/09/horse-tidsel/
af Marie Aggerbeck, biolog Med sine 12 cm er Pileborerlarven en af de største, larver vi støder på i den danske sommer. Den kaldes også Rødorm og kan leve som larve i op til 4 år, før den forpupper sig og bliver til en stor, kraftig natsværmer. Som navnet antyder, lever den i gange i …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/08/pileborer/
af Mads Sorento, Landskabsarkitekt MDL “Humlebien kan ikke flyve – den ved det bare ikke selv” Denne skrøne hører man ofte, men selvom humlebiens vinger er små i forhold til kroppen, kan den sagtens flyve – og tilmed bære næsten sin egen vægt i pollen og nektar. Vingerne slår med ca. 200 slag i sekundet …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/08/humlebi/
af Marie Aggerbeck, biolog …Der sidder en og puster i en flaske inde mellem tagrørene på Amager Fælled?! Eller også har du bare hørt Rørdrummen. Denne hejrefugl foretrækker at fiske og bygge rede mellem tagrør, og har derfor rigtigt gode betingelser på Amager Fælled. Den er mest aktiv ved daggry og tusmørke, hvor man kan …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/07/roerdrum-2/
Gråkragen er en omnivor, en “altæder”, der fortrækker ådsler og andet lettilgængeligt. Derfor er det ikke sjældent at se dem gå på jagt i en fuglerede, snuppe et insekt, eller stå på hovedet i en skraldespand. De kan også finde på at snuppe en ubevogtet madpakke, så husk at lyne rygsækken derude! Kragerne er blandt …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/07/graakrage/
Trævlekrone tilhører nellikefamilien og er en af vores smukkeste engplanter (næstefter alle orkidéerne, selvfølgelig). Den var indtil 1950’erne en meget almindelig plante i de fugtige enge, men i takt med, at landbruget har drænet, dyrket, sprøjtet eller gødet størstedelen af vores vådområder her i landet, er den blevet en sjælden plante. Det danske navn er …
Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/07/traevlekrone/
