af Marie Aggerbeck, biolog.
Køerne er sendt til slagtning, vi har vinterlukket folden, og nu ser NATURligvis derfor nærmere på, hvordan en slagtning egentlig foregår.
Det er muligt at slagte kreaturer direkte i folden, men det er nemmere og mindre stressende for både dyr, slagter og forbipasserende, at det foregår i et slagterrum. Dyrene skal derfor indfanges og transporteres fra folden til slagteriet. Indfangning af en ko er ofte lettere sagt end gjort, da det er de færreste dyr, der bryder sig om at gå op ad en rampe og ind i en lukket boks. Man kan dog være heldig, hvilket vi var med vores kvier i mandags, som hurtigt og uden problemer gik op i vognen.
I Danmark er der for nylig vedtaget en lov om, at alle dyr skal bedøves før slagtning, for at mindske stressniveauet hos dyret. Dette er primært af dyreetiske hensyn, men kødkvaliteten bliver også væsentligt bedre. Hvad man ofte ikke tænker over er, at niveauet af stresshormoner i dyret har rigtigt meget at sige for kødets smag og konsistens. Mere præcist taler vi om stresshormonet kortisol. Jo mere kortisol i kødet, jo mere bitter bliver smagen. Så jo bedre forhold man kan give sit dyr, mens det lever, og mens det bliver slagtet, jo bedre kød får man i sidste ende.
Selve bedøvelsen foregår vha. elektricitet for mindre dyr som høns, mens der bruges kuldioxid til for eksempel grise. Kraftigere dyr som køer bliver skudt for panden med en boltpistol. Groft sagt giver man koen en så stor hjernerystelse, at den bliver hjernedød. Herefter hænger man den op i bagbenene og skærer pulsåren over. Der er flere grunde til, at man vælger at bløde dyret: Dels er det en hurtig og effektiv måde at dræbe dyret – hvis alt blodet er løbet fra, kan man være sikker på at det er helt dødt. Dels forhindrer man blodet i at koagulere og ødelægge kødet. Man undgår også at få blod på kødet, når man skærer det ud – dette ville ellers ødelægge smagen.
Når dyret er udblødt, kan man fjerne skindet og tage indvoldene ud. Dette foregår stadig, mens dyret hænger i bagbenene, da det letter arbejdsgangen. Skindet kan enten trækkes af i et stykke, eller det kan skæres af. Kvaliteten af både kød og skind bliver bedre, når det er trukket frem for skåret af, og det er samtidig hurtigere for slagteren.
Indvoldene tages ud af dyret ved et snit i bugen, og alt, der ikke kan bruges til menneske- eller dyreføde, bliver smidt ud.
Til sidst bliver kroppen delt i to, og man har nu de to karakteristiske, overordnede udskæringer, der bliver til stege, bøffer og hakket kød.
En slagtning er en blodig affære, som man desværre ikke kommer udenom, hvis man ønsker at spise kød. Men man gør det mere tåleligt for sig selv og køerne, ved at gøre som vi gør i KKGL – nemlig at give dem de bedste og mest naturlige levevilkår samt mindske transport- og slagtetid.
Har du set et underligt dyr ude på Amager Fælled? Vil du gerne vide mere om den der pæne plante, du har kigget nærmere på? Så tag et billede, og send det til info@kkgl.dk, så bliver det måske næste uges NATURligvis! Husk, du også kan finde os på Facebook og Instagram, #kkgldk.
