Warning: include_once(/var/www/kkgl.dk/public_html/wp-content/plugins/instagram-feed/inc/class-sb-instagram-gdpr-integrations.php) [function.include-once]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/kkgl.dk/public_html/wp-content/plugins/instagram-feed/instagram-feed.php on line 100

Warning: include_once() [function.include]: Failed opening '/var/www/kkgl.dk/public_html/wp-content/plugins/instagram-feed/inc/class-sb-instagram-gdpr-integrations.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/kkgl.dk/public_html/wp-content/plugins/instagram-feed/instagram-feed.php on line 100
Indmad – Københavns Kogræsserlaug

Indmad

af Marie Aggerbeck, biolog. 

Lad os være ærlige: Indmad er et (kun ganske lidt) kønnere ord for et dyrs indvolde. Man kan ikke skjule indmadens karakteristik – det ser heftigt ud, smager kraftigt, kræver kyndig tilberedning og er i det hele taget en udfordring for både kok og køkkenskriver. Der er utroligt langt fra en lækker, rød bøf til en tunge, men i teorien kan alt på et dyr spises, hvis man kan tygge sig igennem det, og det har da også været praksis i gamle dage. Udtrykket “det eneste der går til spilde på en gris er hylet” er ikke ved siden af – heller ikke når vi taler om køer.

Fra at have været hofretter omkring århundredeskiftet (Tunge bliver i tv-serien Matador anvendt som festmad, og Englands dronning Victoria skulle have været yderst glad for benmarv) blev indmad under verdenskrigene mere nødvendighed end lyst, da man måtte udnytte hver en millimeter af ens dyr. Det er sandsynligvis herfra vor tids uvilje mod indmad stammer. Så snart man igen havde råd og mulighed for udelukkende at leve af røde bøffer, blev indmaden og de billigere udskæringer “umoderne”, og folk holdt op med at købe dem.

Nu om dage ryger disse kødbidder enten i pølser og færdigretter, eller bliver lavet til dyrefoder. I årevis har det stort set kun været lever, der har haft en bevidst plads i det danske spisekammer – i den uigenkendelige, blendede form af leverpostej – men i takt med at folk bliver mere bevidste om kødkvalitet, madspild og forskellige jord-til-bord-filosofier, vinder tanken om kogt tunge, blodpølse, brisler i fløde og oksehaleragout så småt tilbage.

Selvom man måske har dårlige oplevelser med tante Odas overstegte lever, og virkelig ikke bryder sig om tanken om at spise en nyre, er det faktisk ganske udmærket mad. Et dyrs indmad er pakket med vitaminer, fedtsyrer, aminosyrer og jern, og tilbyder nogle smags- og teksturvarianter man ikke får andre steder. Bedst af alt: Det er billigt. I det hele taget skylder man sin krop, sine smagsløg og sin pengepung at give indmaden en chance.

Har du set et underligt dyr ude på Amager Fælled? Vil du gerne vide mere om den der pæne plante, du har kigget nærmere på? Så tag et billede, og send det til info@kkgl.dk, så bliver det måske næste uges NATURligvis! Husk, du også kan finde os på Facebook og Instagram, #kkgldk.

Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2015/12/indmad/