Tyveri fra folden

Fredag formiddag blev de to strømgeneratorer, som via solceller, genererer strøm til indhegningen af vores kvier stjålet. Tyvene har både taget den generator som stod ved nordfolden samt den på sydfolden. Ingen af stederne kan generatorerne ses fra det almindelig stisystem, og taget det udstyr i betragtning, som måtte benyttes til at fjerne generatorerne samt solceller, har tyveriet nok været planlagt.

Episoden er blevet anmeldt til politiet, og vi har i foreningen etableret en midlertidig løsning, så kvierne ikke finder på at vælte hegnet og løbe løbsk. Vi skal dog overveje ved en ny løsning, hvordan vi i fremtiden kan sikre, at episoden ikke gentages.

Vi håber meget, at alle som færdes på Amager Fælled, vil hjælpe os med at holde et vågent øje med folden og strømforsyningen i fremtiden. Har nogen set noget i forbindelse med tyveriet eller ser noget mistænkeligt omkring strømgeneratorerne eller andet, så må de meget gerne ringe til os i bestyrelsen på 42 20 07 62.

Vi er rigtig kede af, at der findes mennesker, som af nød eller lyst, ødelægger gode initiativer som dette. Kan vi ikke opretholde strøm i hegnet kan vi heller ikke opretholde kvæg på Amager Fælled, hvilket vi ved er noget, som mange nyder og giver noget ekstra. Derfor håber vi meget, at dette kan undgås i fremtiden.

Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/2016/07/tyveri-fra-folden/