af Marie Aggerbeck, biolog.  Der er flere måder at modne eller mørne kød på. Vi har tidligere fortalt om krogmodning (kaldes også for tørmodnet eller velhængt kød), som er langt det mest kvalitetsbevidste valg – men også det dyreste og mest langtrukne. Så kan kødet vådmodne, og kød kan modnes mekanisk. Hvorfor skal kød modnes? …

Læs mere

af Mads Sorento, Landskabsarkitekt.  Ved slagtning af en ko udleveres også koens ben og knogler. Men hvordan får man lige noget ud af de mange kilo ben? Man kan blandt andet bruge dem til at lave en fantastisk fond. Tag knoglerne, gerne med restkødet, og put dem i en gryde sammen med nogle forskellige grøntsager …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, biolog.  Her i KKGL har vi gennem sæsonen slået en del på tromme for konceptet krogmodning, og de aktive medlemmer har måttet vente en hel måned fra slagtning, til de fik deres kød. Men hvad vil det egentligt sige at krogmodne kød? Friskslagtet kød er naturligvis spiseligt, men hvis man vil have …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, biolog.  Lad os være ærlige: Indmad er et (kun ganske lidt) kønnere ord for et dyrs indvolde. Man kan ikke skjule indmadens karakteristik – det ser heftigt ud, smager kraftigt, kræver kyndig tilberedning og er i det hele taget en udfordring for både kok og køkkenskriver. Der er utroligt langt fra en …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, biolog.  Køerne er sendt til slagtning, vi har vinterlukket folden, og nu ser NATURligvis derfor nærmere på, hvordan en slagtning egentlig foregår. Det er muligt at slagte kreaturer direkte i folden, men det er nemmere og mindre stressende for både dyr, slagter og forbipasserende, at det foregår i et slagterrum. Dyrene skal …

Læs mere

af Mads Sorento, Landskabsarkitekt.  Vilde brombær vokser typisk i skovbryn og krat på frugtbar lerbund og hvor der er lys – f.eks. i egeskove og skovlysninger, eller i mindre velplejede parker og villahaver. Der findes næsten 400 arter brombær, hvoraf de 100 findes i Danmark. Teknisk set er brombærret ikke et bær, men en sammensat …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, biolog.  Denne hoppende fyr er en af grundene til at vi overhovedet har køerne på Amager Fælled. Den spidssnudede frø er en fredet art, der er gået voldsomt tilbage de sidste 15 år. I dag er den en såkaldt bilag  IV-art, og det betyder at ejeren af det areal arten findes eller …

Læs mere

af Mads Sorento – Landskabsarkitekt MDL.  Skægmejsen er blot 11 cm lang med et vingefang på omkring 15 cm. Den lille fugl kendes på dens kanelbrune fjer og dens lange hale. Hannen har dog en sort skægstribe ned fra øjnene. Deraf navnet skægmejse. Om sommeren lever skægmejsen næsten udelukkende af insekter, som den fanger i rørskoven. …

Læs mere

af Mads Sorento, Landskabsarkitekt MDL. Horse-Tidsel er en 2-årig urt, hvis blomster bestøves af insekter, især bier, og hvis frø spredes af vinden. Horse-Tidsel lever i lysåbne arealer, hvor der er tør til middelfugtig kvælstofrig bund. Det kan være på rydninger, langs veje, på brakmarker, græsmarker, ruderater etc. Horse-Tidsel blomstrer juli-september, og de meget tornede, afblomstrede planter er …

Læs mere

af Marie Aggerbeck, biolog Med sine 12 cm er Pileborerlarven en af de største, larver vi støder på i den danske sommer. Den kaldes også Rødorm og kan leve som larve i op til 4 år, før den forpupper sig og bliver til en stor, kraftig natsværmer. Som navnet antyder, lever den i gange i …

Læs mere