Tilbage til Dyr og natur

Økologi

I KKGL går vi meget op i dyrevelfærd og økologi, og opfordrer også alle til at bruge økologiske råvarer.

Det er dog ikke muligt at kalde vores dyr for ”økologiske”, da kvierne og arealet ikke er økologisk certificeret .

Det er i forvejen en udfordring at skaffe kvier én gang om året, og hvis de så oveni skulle komme fra et økologisk certificeret landbrug, ville det ganske enkelt ikke være realistisk at have så mange kvier, som vi har.

Derudover er det areal, som vores dyr går på, heller ikke certificeret økologisk. Hvis vi købte certificerede økologiske dyr, ville de miste det certifikat det øjeblik de satte deres klov i folden. Men selvom vores fold ikke er certificeret økologisk, så er den det praktisk talt. Der bliver ikke brugt pesticider eller kemikalier af nogen slags, og dyrene lever kun af det de selv kan finde – græs og planter, som vokser helt naturligt i området.

Så certificerede øko-kvier har vi desværre ikke, men de har masser af plads og naturlig føde, hvilket er meget økologisk og bæredygtigt – selvom det ikke er nok til at få det røde Ø-mærke.

Permanent link til denne artikel: https://kkgl.dk/dyr-og-natur/oekologi/