Formål
Formålet med helårsgræsning er at opretholde og styrke den rige natur på Amager Fælled med en variation af levesteder for områdets mange arter af planter og dyr. Dette gøres ved at prøve at efterligne et græsningsøkosystem, som det ville se ud fra naturens hånd.
Hvad betyder helårsgræsning for naturen?
De planter og dyr, som findes i vores natur, er evolutionært udviklet i samspil med store græssende dyr gennem millioner af år. I et naturligt økosystem vil dyrene gå ude og leve af naturen året rundt, og antallet af dyr vil være begrænset af fødemængden om vinteren.
Ved helårsgræsning vil dyrene vænne sig til at spise varieret afhængig af årstiderne. Om vinteren vil græsningstrykket være hårdt, og dyrene vil gå til buske og stive græsser. Dermed vil dyrene hjælpe med at holde området som et lysåbent busksteppelandskab, hvor buske og træer er formet af dyrene.
Dyrenes tilstedeværelse året rundt hjælper også med til at forhindre, at enkelte arter kan overtage et område og dominere det. På Amager Fælled vil det typisk være bjerg-rørhvene og hvidtjørn, som har en ulige konkurrencefordel ved sommergræsning, da kvæg nødigt spiser dem om sommeren.
Da græsset ikke gror om vinteren, vil græsningstrykket være tilpasset, således at vegetationen er græsset i bund i slutningen af april. Det giver lys og plads til, at nye planter kan spire frem, når vækstsæsonen starter. Om sommeren vil græsningstrykket være så lavt, at vegetationen får mulighed for at blomstre rigt, bl.a. til glæde for insekterne på Amager Fælled.
Tilstedeværelsen af dyrene sikrer også, at der året rundt er friske ekskrementer til gavn for biller og andre gødningstilknyttede insekter, der er vigtige fødeemner for mange fuglearter og andre insektædende dyr.
Hvad gør vi, hvis der mangler føde på arealerne?
I tilfælde af at dyrene formår at spise helt op i alle fem folde, skal de rykkes til et ugræsset areal på Amager Fælled. Det er dog stærkt usandsynligt, at de kan komme i nærheden af at spise op, da vi på nuværende tidspunkt kun har ca. 10 dyr, der går på i alt 52 hektar om vinteren. Hvis det f.eks. pga. længerevarende dybt snedække ikke er muligt at flytte dyrene til et nyt område med føde, vil dyrene blive tilskudsfodret, indtil der er naturligt føde tilgængeligt igen.
Dyrene tilses dagligt året rundt, og i vinterhalvåret holdes der ekstra øje med deres huld. Såfremt kvæget – mod al forventning – taber sig for meget pga. ringe udnyttelser af vintervegetationen, skal der foretages slagtning. Der er gemt reservemidler til, at et eller alle kreaturerne kan blive hentet og slagtet på et vilkårligt tidspunkt. Hvis hestene ikke formår at holde et ordenligt huld pga. ringe udnyttelser af vintervegetationen, vil de blive tilskudsfodret.
Hvorfor ikke fodre om vinteren?
Når dyrene udelukkende lever af vegetationen på arealet året rundt, så skaber det en varieret græsning, hvor dyrene spiser meget forskelligt året rundt. F.eks. vil dyrene supplere med frisk bark og næringsrige knopper om vinteren, mens de primært vil holde sig til den mere saftige vegetation om sommeren.
At kunne leve af vegetationen året rundt kræver, at dyrene kender arealet og ved, hvor den rette føde findes på den rette årstid. Tilskudsfodrer man om vinteren, vil denne tilvænning til arealet blive brudt. Tilskudsfodring svarer til sommerføde, og hvis dyrene får dette om vinteren, så vil de spise tilsvarende mindre af vintervegetationen. Tilskudsfodring resulterer også i, at dyrene ikke længere skal arbejde for at finde føden, da den bliver serveret. Derved undergraver vi samtidig også hele formålet med helårsgræsning, nemlig at få dyrene til at udvise naturlig adfærd, når de skal søge efter føde om vinter.
Tilskudsfodring vil derfor kun blive brugt, hvis dyrene mod al forventning taber sig for meget, fordi der enten ikke er mere ugræsset areal til rådighed på Amager Fælled, eller hvis de ikke formår at udnytte vintervegetationen tilstrækkeligt.
Københavns Kogræsserlaug har haft helårsgræssende dyr siden 2018 og har aldrig oplevet problemer med dårlig huld om vinteren. I februar 2021 var vinteren ekstra hård med flere ugers hård frost og snedække, men selv under disse forhold havde hverken heste eller kvæg problemer med at finde føde på arealerne.
Hvad gør vi, når det bliver frostvejr?
Dyrene kan sagtens klare frostvejr. De har en tyk pels med et dobbelt hårlag, der isolerer rigtig godt.
I tilfælde af barfrostperioder er det vigtigt at holde øje med, om dyrene formår at holde vandhullerne isfri. Hvis de ikke kan det, så har vi et vandkar, som bliver tilført nyt vand jævnligt, så dyrene hele tiden har adgang til vand.
Der er etableret frostfrit vandværksvand, så vi kan fylde frisk vand i karret i perioder, hvor vandhullerne fryser til.
Yderligere info om helårsgræsning
Du kan læse mere om helårsgræsning her på Miljøstyrelsens hjemmeside og i Fødevarestyrelsens folder om udegående kvæg.
- Faktaark om helårsgræsning som driftsgren, Miljøministeriet
- Folder om udegående dyr, Fødevarestyrelsen
- Folder til naturplejere: Helårsgræssende kvæg
