I lørdags ankom vores Hereford kvier, og Amager Fælled har igen fået nye beboere.
Dog kom der kun 11 mod de forventede 12 dyr, da den ene viste sig at være drægtig, og derfor ikke ville kunne slagtes til efteråret. Vi er under alle omstændigheder utrolig glade for dem, og håber I alle vil tage godt imod dem.
Kvierne var først til tilbageholdende, men da den første sprang ud af transporten, fulgte de andre straks med. Alle er meget velkomne til at tage forbi folden og hilse på, men vi anbefaler, at man holder sig lidt på afstand af dyrene, da de sandsynligvis stadig er lidt nervøse over at være et nyt sted.
I de følgende uger vil foreningens aktive medlemmer føre dagligt tilsyn med kvægene.
Vi ser frem til endnu en spændende og lærerig sæson med masser af arrangementer, naturpleje og naturformidling.
Se hvor glade dyrene var for at komme til Amager Fælled: