Bliv medlem!

Der er IKKE flere ledige pladser som aktivt medlem i Københavns Kogræsserlaug!

Men du kan stadig blive støttemedlem.

Vi har tidligere meldt ud, at det ikke længere var muligt at blive aktivt medlem og dermed være med til at pleje køerne og få mulighed for at købe 1/8-del selvplejet og fritgående skotsk højlandskvæg! Dette er nu ændret. Vi mangler nemlig stadig et par håndfulde, som har lyst til at være en aktiv del af foreningen, og dermed også aftager af kød, når dyrene skal slagtes til efteråret.

Kørne kommer… snart

April er for længst skudt i gang, og forårsvejret sniger sig ind over landet. Men det er desværre kommet lidt langsomt i år, og på grund af det kolde vejr vi har haft i marts og starten af april, er mængden af græs på Amager Fælled ikke helt ko-venlig endnu. Vi har haft kontakt til landmanden, der skal levere køerne, og han har bedt os vente til maj med at sætte dem på, så vi er sikre på, at de har noget at leve af. Men så snart den præcise dato er fastlagt, meldes det ud både her og på vores Facebookside.

I forbindelse med ankomsten vil vi afholde en række arrangementer, hvor vores medlemmer og andre nysgerrige sjæle kan lære mere om pasningen af kvæget og vedligeholdelse af området.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 31. maj, hvor vi mødes og siger velkommen til køerne.

Hold dig opdateret på flere arrangementer her på hjemmesiden.

Permanent link til denne artikel: http://kkgl.dk/2015/04/201504bliv-medlem/